Din cyklus bevæger sig gennem fire naturlige skift hver måned, og hvert skift kalder på noget forskelligt fra dig. Når du støtter kroppen i de rytmer, i stedet for at presse den til at være den samme hele tiden, mærker du mere ro, stabil energi og færre symptomer.
Og uanset hvor du er i din cyklus, er der to ting, der altid støtter dine hormoner: et morgenmåltid med protein + fedt. Det stabiliserer blodsukkeret, dæmper cravings og giver kroppen de byggesten, den bruger til at producere hormoner.
Her er én lille ting, du kan inkorporere i hver fase – oven på et protein‑ og fedtrigt morgenmåltid:
Follikulærfasen - lethed & klarhed
Kroppen elsker lethed her. Én ting du kan gøre: tilføj noget grønt eller letfordøjeligt om morgenen – fx spinat, bær eller en smoothie bowl med proteinpulver og en skefuld nøddesmør.
Ægløsningsfasen - kølende & anti‑inflammatorisk
Hormonerne topper, og kroppen kan føles varm. Én ting du kan gøre: tilføj noget kølende – mynte, citrus eller pebermyntete – sammen med dit protein/fedt‑måltid.
Lutealfasen - grounding & stabilitet
Stresshormonerne stiger naturligt. Én ting du kan gøre: byt kaffen ud med matcha, te eller elektrolytter – og sørg for ekstra protein + fedt om morgenen for at holde blodsukkeret stabilt.
Menstruationsfasen - varme & næring
Kroppen har brug for ro og mineraler. Én ting du kan gøre: tilføj noget varmt og nærende – bone broth, ingefær eller tilberedte grøntsager – sammen med dit protein/fedt‑måltid.
Hvis du ikke altid mærker alle skift i din cyklus
Det er fuldstændig normalt. Så mange kvinder oplever, at faseskiftene bliver uklare, når der er ubalancer i hormoner, stressniveau eller cykluslængde, og nogle har slet ikke en regelmæssig menstruation lige nu.
Det vigtigste at huske er: de små, stabile vaner støtter dig uanset hvad. Protein, fedt og komplekse kulhydrater til alle måltider, blidere koffeinvalg og mere varme/grounding i perioder hvor du mærkerlav energi hjælper kroppen så meget.
Hvis du har lyst til at dykke endnu dybere og lære helt konkret, hvordan du kan støtte din krop gennem træning, mad, rytmer, stressreduktion og små hverdagsvaner i hver fase af din cyklus, så kom med ind i vores community. Her får du viden, støtte og praktiske værktøjer, du kan bruge med det samme, og et fællesskab der hjælper dig med faktisk at leve efter det, så du kan mærke forskellen i din egen krop.