Min historie · Derma Habits

Jeg byggede det,
jeg selv havde brug for.

I syv år kæmpede jeg med min hud, mine hormoner og en krop, der ikke fungerede, og ingen forklarede mig hvorfor. Det her er hele vejen: fra dengang, jeg var ved at give op, til i dag, hvor jeg lever frit og hjælper kvinder med det samme.

. Line Smith

Line Smith

Hvis du er endt her, kender du måske følelsen: at have prøvet alt, gjort alt det "rigtige", og alligevel stå tilbage med en krop, der gør, som den vil. At blive sendt fra læge til hudlæge til gynækolog, og få behandlet ét symptom ad gangen, uden at nogen ser dig som et helt menneske.

Jeg har stået præcis der. Og det var først, da jeg holdt op med at jagte symptomerne og begyndte at forstå min krops biologi, at alt vendte. Det er den forståelse, og den frihed, jeg har bygget hele Derma Habits omkring.

Vejen hertil

Fra dengang til i dag.

EksemLine med eksem
01

Det startede med eksem

Jeg fik eksem, der kløede så voldsomt, at jeg ikke kunne sove. Kortison igen og igen, det dæmpede i en uge, og så blussede det op værre end før. Jeg lærte at skjule min hud bag tøjet og at leve med en konstant uro i kroppen.

AkneLine med akne
02

Så kom aknen

Oven i eksemen kom aknen. Bumser der ikke ville forsvinde, antibiotika der ikke holdt, og en skam over at se mig selv i spejlet. Jeg følte mig forkert, og forstod ikke, hvorfor min egen krop var imod mig.

Maven & hormonerneLine i kamp med kroppen
03

Og så hele resten

Oppustethed, en cyklus der gjorde hvad den ville, udsving i humør og energi. Det var, som om hele min krop var i oprør på én gang, og ingen kunne forklare mig hvorfor.

SystemetLine hos lægen
04

Ét symptom ad gangen

Lægen. Hudlægen. Gynækologen. Antibiotika, kortison og p-piller. Hver behandling tog ét symptom, men ingen så sammenhængen. Jeg blev sendt hjem med en creme og en følelse af, at der måtte være noget galt med mig.

SøgenLine søgte svar
05

Jeg søgte svar alle steder

Low FODMAP, eliminationsdiæter, endeløse forbud, kosttilskud i hobetal og kontrol over hver eneste bid. Jeg læste alt, prøvede alt, og gjorde alt det, jeg fik at vide, og endte bare mere bange for mad og mere ude af kontakt med min egen krop.

VendepunktetLine begyndte at lytte
06

Da jeg holdt op med at bekæmpe

Udmattet stoppede jeg jagten og begyndte i stedet at lytte. Jeg accepterede, at quick fixes aldrig havde virket, og at jeg blev nødt til at forstå min krop helt fra bunden.

StudietLine studerede biologien
07

Jeg dykkede ned i biologien

Jeg læste på CBS i et år og sygepleje i et par semestre, men jeg kunne ikke lade drømmen om den holistiske helbredelse være. Så jeg uddannede mig til holistisk hormonterapeut og fordybede mig i, hvordan tarm, hormoner og nervesystem hænger sammen. Langsomt faldt brikkerne på plads: min hud handlede aldrig om huden.

BalancenLine fandt balancen
08

En måde at leve på

Jeg fjernede ikke mere, jeg genopbyggede. Lærte at nære min krop i stedet for at frygte den, og at leve i takt med min cyklus. Og da det indre faldt til ro, gjorde huden det også. For første gang holdt det.

Andre kvinderLine holdt konsultationer
09

200 gratis konsultationer

Inden Derma overhovedet fandtes, holdt jeg over 200 gratis konsultationer. Kvinde efter kvinde fortalte mig præcis den samme historie som min egen, og det gik op for mig: der var så mange flere end mig, der manglede den her vej.

I dagLine i dag
10

Jeg gav alt for at bygge det her

Jeg levede på min opsparing og satte alt på spil for at skabe Derma Habits, fordi jeg brænder for, at ingen anden kvinde skal famle så længe, som jeg gjorde. I dag har over 750 kvinder gået vejen med mig. Og det er kun begyndelsen.

Det jeg tror på

Jeg tror ikke på restriktioner.
Jeg tror på at forstå din krop.

De fleste behandlere giver dig en liste over alt det, du ikke må. Jeg gør det modsatte. Restriktioner dæmper måske et symptom, men de healer ingenting, de gør din tarm mere skrøbelig og dit forhold til mad mere anspændt. Jeg har selv levet det, og jeg ved, hvor lidt det holder.

Derma Habits er bygget på det, der faktisk virkede for mig: at gå til roden, nære i stedet for at fjerne, og give dig forståelsen, så du aldrig står magtesløs igen.

  • Roden, ikke overfladen

    Vi arbejder med tarm, hormoner og nervesystem som ét system, der hvor det starter.

  • Næring, ikke afsavn

    Du lærer at give din krop det, den har brug for, uden frygt, forbud og kontrol.

  • Forståelse, ikke quick fix

    Viden du beholder for altid, så forandringen holder, også når livet bliver travlt.

  • Hele mennesket

    Hud, mave, hormoner, søvn, stress og mindset hænger sammen. Det gør min tilgang også.

Derma Habits i dag

Det startede med min historie.
I dag er det blevet til så meget mere.

750+
kvinder har gået vejen
7 år
fra kamp til frihed
4,9★
gennemsnitlig vurdering

Kurserne

360°-forløb der healer hud, fordøjelse og hormoner indefra, i dit eget tempo, med 12 måneders adgang.

Community

Masterclasses, læger, opskrifter, check-ins og et varmt fællesskab af kvinder på samme rejse.

Podcasten

Hver uge dykker jeg ned i hormoner, tarm og nervesystem, biologisk, konkret og uden pegefingre.

Events

Vi mødes i virkeligheden, til workshops og dage dedikeret til din krop og dit helbred.

Din rejse kan starte i dag

Du behøver ikke famle
så længe, som jeg gjorde.

Lad mig tage dig med den vej, jeg selv havde brug for, fra forvirring og kamp til forståelse og ro.